1. Type | 2. Model | 3. Tilvalg | 4. Bestilling

 

Vælg model

Siden de første Christianiabikes så dagens lys i 1984, har de sat standarden for ladcykler og er nu kendt i hele verden. Liisabike udspringer af Christiania Smedie, hvor den første Christianiabike blev skabt. Derfor kan du selvfølgelig Liise en Christianiabike hos os.

Step 1.

Vælg type

Step 2.

Vælg model

Step 3.

Tilvalg

Step 4.

Bestilling

Christianiabike light – 7 gears

390,00 DKK / pr. måned og 1.500,00 DKK i oprettelse

Den ægte københavner! Den klassiske ladcykel, som har transporteret danske familier i flere årtier. Dens tidløse design er blevet et ikon i det københavnske gadebillede, og fordi den ikke kører på el, så holder den dig i god form, samtidig med at du får hverdagen til at fungere.

Christianiabike E-motor

690,00 DKK / pr. måned og 2.400,00 DKK i oprettelse

København er en stor by. Derfor kan det også virke uoverskueligt at skulle hoppe på cyklen, når du skal helt fra Dronning Louises Bro til Amager Strandpark. Nogen siger ’if it ain’t broke, don’t fix it’, men Christianiabikes valgte alligevel at skabe en el-ladcykel, der harmonerer med det tidsløse look og de gamle principper. Den har det smukke design og rummeligheden, vi altid har kendt, nu med medvind på cykelstien.

Info om Liisabikes christianiacykler


Vægt:

34 kilo uden batteri / 55 kilo med batteri

El-motor / Batteritid:
Mere end 40 km på en opladning (Det kommer selvfølgelig an på vind og vejr, vægten i ladet og hvor meget du selv træder i pedalerne).

Manuelt eller automatisk gear:
Manuelt gear

Bremsetyper:
Med el: Rullebremser på forhjul og hydraulisk skivebremse på baghjulet + parkeringsbremse.

Uden el: Mekanisk fodbremse bag på og mekanisk skivebremse foran + parkeringsbremse.

Plads i ladet:
God plads til to børn med opbevaring under bænk. Hvis du vælger en større model med ”straight” kasse, får du mere plads til opbevaring, og der kan monteres 2 x bænke til fire børn.   

Om christianiacykler

Christianiacykel er ladcyklen, der har sat standarden for alle de ladcykler, der er kommet til siden den første model blev bygget i 1984. Det er en ægte københavnerklassiker i et tidløst og kvalitetsbevidst design – og et perfekt valg til børnefamilien, eller hvis du bare gerne vil køre din kæreste, din labrador eller din soundboks rundt i de Københavnske gader. Ladcyklen er holdbar og robust, hvilket også er nogle af de primære faktorer, der kendetegner en christianiacykel. Den er rummelig og nem at cykle på. 

En christianiacykel sikrer, at du får en klassisk ladcykel, hvor der er plads til både børn, dyr og indkøb. Den er det oplagte valg til børnefamilier i byen, der gerne vil kunne færdes rundt nemt og sikkert uden at skulle være afhængig af andre former for transport eller at skulle anskaffe sig flere cykler. Den giver kort sagt frihed til familielivet i en travl hverdag.

Cyklens lad har masser af plads, og dine børn sidder sikkert og godt på den lille bænk, der også fungerer som ekstra opbevaringsplads, hvor du også har mulighed for at låse de mere værdifulde genstande inde ved hjælp af en hængelås.

Derudover er de valgte materialer på christianiacyklen både varme, bløde og venlige, så det føles trygt og rart at cykle på den – både for den, der cykler, og dem, der lader sig transportere rundt. Og er valget faldet på en christianiacykel, så er det næste spørgsmål bare, hvilken model du skal vælge: 

Om det skal være den almindelige eller større model? Og om det skal være med eller uden el? For med det danske vejr, som vi kender det, vil en christianiacykel med el give dig mere medvind på cykelstierne.

 

Fordele ved en christianiacykel

Mange vælger netop en ladcykel til frem for en bil, da det både er miljøvenligt og billigere. Og når du vælger en christianiacykel, vælger du også en praktisk transportform, der sikrer plads til familien, giver frisk luft, motion og ikke mindst en nem måde for hele familien at komme rundt omkring. 

En anden fordel er også, at selvom hele familien er på farten, er der stadig mulighed for at have tæt kontakt med dine børn og samtidigt få set mere af byen. Din christianiacykel giver plads til både hygge og komfort (næsten) uanset vind og vejr. Og for de heldige, der sidder i ladet, kan kalechen lukkes, så man sidder i ly af regn og blæst. 

Vælger du en el-ladcykel, vil du takket været en kraftig motor og en smart batteriteknologi komme hurtigere frem, selv når det blæser.  Og heller ikke her er man gået på kompromis med hverken look eller kvalitet. Den flotte el-ladcykel harmonerer med det tidløse look, der kendetegner netop christianiacyklen.

Det, der også gør, at din ladcykel er fuldt funktionsdygtig, er den store udstyrspakke, der følger med, når du køber eller lejer en christianiacykel hos Liisabike. Du får kaleche, bænk, punktér hæmmende dæk, GPS-tracker plus to forsikringsgodkendte låse. Har du brug for mere tilbehør eller har særlige ønsker eller behov, er dette intet problem, for det er nemt at tilkøbe ekstra udstyr og tilbehør, så ladcyklen passer fuldstændigt til dine behov. 

Se vores christianiacykel modeller her

Christianiacykel er – desværre! – også guf for cykeltyve

Når du overvejer at købe en ladcykel, skal du først undersøge markedet, før du beslutter dig for, hvilken model er den rette til dig og din families behov. Når du så har truffet dit valg om, hvilken model du kører med, er det vigtigt, at du tjekker din egen forsikring. 

Ladcykler og specielt el-ladcykler er desværre i høj kurs hos cykeltyve. Organiseret cykeltyveri sker i hele Danmark og er et stigende problem. Tyvene er blevet dygtige og kan lynhurtigt med det rette værktøj skære selv store og godkendte låse over. Faktisk kan de som udgangspunkt skære alle slags låse over med en vinkelsliber.

Derfor får flere og flere installeret en GPS-tracker på de el-drevne ladcykler. GPS-trackeren hjælper dig med at finde cyklen igen, hvis du er så uheldig, at din ladcykel bliver stjålet.

Lejer du en el-ladcykel hos Liisabike, er der monteret en GPS-tracker fra PowUnity på christianiacyklen. Batteriet på trackeren får automatisk strøm fra cyklens batteri, hver gang du cykler med elsystemet tændt. Når trackeren er fuldt opladet, holder den batteriet i ca. 14 dage og kan derfor stadig sende signaler ud. 

Flere og flere cykelhandlere er begyndt at sælge GPS-trackere. Men husk at være opmærksom på, om der også er en ”back-up”-batterifunktion, som der er på PowUnitys GPS-trackere.

Til info: Når Liisabike installerer en GPS-tracker i ladcyklerne, bliver cirka 80% af de stjålne ladcykler fundet igen. 

Hvad kan du bruge en ladcykel til?

En ladcykel kan bruges til mange ting. De fleste bruger den som et transportmiddel rundt i byen, når du både skal transportere op til flere børn til og fra børnehave eller købe stort ind til weekenden. Og vi ved alle sammen godt, at det både er svært og farligt at transportere indkøbsposer på styret af en tohjulet cykel, når der ikke er mere plads i cykelkurven!

Du kan også bruge din ladcykel, når du skal transportere tungere ting hjem fra f.eks. et byggemarked. I christianiacyklens lad er der nemlig plads til ret meget, og opbevaringsrummet i bænken rummer også en hel del plads.  

Ladcykler generelt er blevet meget mere end ”bare” et transportmiddel. I dag bliver de inddraget i forskellige events og højtider. Du ser forelskede nygifte suse til og fra rådhuset i København og en hel flok glade, unge mennesker, der holder polterabend og bruger ladcyklen til at transportere den kommende brud/gom rundt omkring i byen til de forskellige planlagte events. Ja, med lidt god fantasi kan du bruge din ladcykel til alt og få nogle uforglemmelige minder med i bagagen for hele familien. 

Mange gange held og lykke med din nye ladcykel. Vi håber, at du vil få rigtigt mange gode og skønne stunder med den.

 

Lej din Christianiacykel her

 

← tilbage